Øreakupunktur (også kaldet Auriculoterapi) – Skaber balance i din krop.
Øret indeholder punkter som dækker hele menneskekroppen. Øreakupunktur kan også kaldes “mikrozoneterapi”, da principperne og behandling er de samme som du kender fra zoneterapi.
Zoner der relaterer til hele kroppen, findes på ørets for- og bagside. Øreakupunktur har som behandlingsform været kendt i århundrede, og tager sit udgangspunkt i menneskets balance.
Øreakupunktur regulerer gennem behandling den ubalance, der forårsager sygdom, smerter eller andre skavanker i kroppen.
Når sygdom eller ubalancer opstår i kroppen, vil der i øret opstå ømme trykfølsomme punkter, der refleksmæssigt svarer til sygdommens placering.
Hvad kan øreakupunktur hjælpe på?
WHO har udgivet en officiel liste over mere end 50 lidelser som akupunktur har betydelig effekt på, bl.a.
- Smerter generelt, f.eks. hovedpine, menstruationsproblemer, muskel- og gigtsmerter, frossen skulder, piskesmæld
- Idrætsskader
- Nedsat immunforsvar
- Allergi, høfeber
- Søvnproblemer
- Hedeture
- Lettere infektioner og bihulebetændelse
- Kredsløbsproblemer
- Mave/tarmlidelser – bl.a. diarre, kvalme
- Følelsesmæssige problemer: Angst, uro, stress, udbrændthed, lettere depressioner
- Rygeafvænning*
- Vægtab*
- Sukkerafhængighed*
*Vær opmærksom på, at ved afvænningsprogrammer er beslutningen din – ikke andres. DU skal være 100% klar, for at opnå effekten. Nålene kan ikke gøre arbejdet alene.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår ved at isætte en akupunkturnål i det ømme punkt, der findes med en palperpind.vil signalet blive returneret til det sted i kroppen, hvorfra det kom og her fremkalde en normaliserende effekt i den pågældende ‘syge’ legemsdel.
De belastede zoner/punkter, findes med en lille metalstav. De ømme punkter behandles ved, at stikke fine akupunkturnåle ½ til 1 ½ mm ind i huden. Nålene sidder i ørerne 15-30 min og udøver deres virkning.
Øreakupunktur kan gives som behandling alene, men kan også benyttes som et meget effektivt supplement til, de andre behandlingsformer som jeg tilbyder.
Jeg benytter både almindelige akupunkturnåle og små permanåle som bliver siddende i øret til, de selv ryger ud. Ved brug af permanåle isættes nålene , og du sendes hjem, i modsætning til de almindelige akupunkturnåle, hvor du ligger på briksen med dem i.
Hvilken type nål afhænger af, hvad jeg vurderer som mest efektiv for dig.
Dog bruges der altid kun permanåle ved sukker -og rygeafvænning.
Øreakupunktur – uden brug af nåle.
Er du også nervøs for nåle? Er der alligevel hjælp at hente – uden brug af nåle. Ved at placere små plastre med frøkugler over de belastede punkter, kan punkterne aktiveres uden brug af nåle.
Plastrene med de små frøkugler sidder på ørerne i 2-4 dage, og skal jævnligt aktiveres ved let massage i den tid, de sidder fast. Plastrene kan tåle bad og hårvask, og kan uden videre tages af.
Denne behandling er en mulighed . men jeg anbefaler klart de andre, da punkterne er mere nøjagtige. Kan dog bruges til børn.
* Vi anvender KUN sterile engangnåle af høj kvalitet.
*Vær opmærksom på, at du får 4 måneders karantæne som bloddonor
* Oplys altid om kroniske sygdomme/medicinforbrug inden behandling – Det er dit ansvar.
* Pr. d. 1. januar 2007 blev det tilladt alle, jævnfør reglerne om nåleakupunkturbehandling, såvel for personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed.